Der er utroligt mange danskere, der elsker kaffe. Det er typisk det, du bliver budt på, når du møder op hos dine venner og familie til et kort visit, og det er også her kærligheden mellem to mennesker kan begynde.
Alt i alt er der mange forskellige måder, hvorpå du kan nyde din kaffe. Det kan være i hjemmet, det kan være på arbejdspladsen, eller det kan være i naturen.
Den perfekte picnic kræver en god kop kaffe
Hvis du planlægger den perfekte picnic i naturen, så er der nogle grundelementer, som du skal have styr på.
Først og fremmest bør du undersøge din lokation. Det skal helst være et sted, hvor du kan sidde komfortabelt og gerne uden, at der er alt for mange mennesker, der passerer.
Herefter skal du også have styr på maden. Er det en frokost picnic, så du skal have smurt en masse sandwich? Eller er det en picnic til eftermiddagskaffe, så du kan nøjes med en bradepandekage og nogle småkager?
Og sidst – men absolut ikke mindst – skal du have styr på kaffen. Hvilken type kaffe vil du have med, hvordan holder du den varm, og hvad vil du drikke den af?
Lav kaffen i naturen
Vi ved alle, at en lunken kop kaffe sjældent er ret meget værd. Men hvordan holder du den varm, indtil du har fundet det perfekte sted til din picnic? Svaret er: det behøver du ikke!
Hvis du har et trangia sæt, så kan du nemlig lave kaffen i naturen. Det eneste, det kræver, er, at du medbringer vand og kaffepulver.
Et trangia sæt kører på gas. Det betyder, at såfremt du har fyldt gasbeholderen op hjemmefra og har husket dine tændstikker, så har du har et blus i naturen. Der følger også en gryde med, som du kan varme vandet i. Når først vandet koger, så handler det blot om at brygge kaffen. Det nemmeste vil være at bruge pulverkaffe, så du blot skal blande det sammen, men hvis du ofte drikker kaffe i naturen, så kan du for eksempel investere i en stempelkande og eksperimentere med andre metoder.