Derfor elsker vi at gå på restaurant
Der popper hele tiden nye cafeer, koncept restauranter og hyggelige cocktailstuer op i storbyerne. Spis-ude-kulturen vokser i takt med, at der også kommer flere og flere muligheder for at spise ude. Danskerne elsker at gå på restaurant, hovedsageligt fordi vi forbinder det at spise ude med hygge. Vi elsker at mødes med familie og venner omkring et lækkert måltid mad, og sidder og snakke om bordet i timevis på et hyggeligt spisested.
Unge i København spiser mest ude
Undersøgelser viser, at det er den unge generation, som fører denne voksende spis-ude-kultur. Især i hovedstaden spiser man meget ude, og det er der god grund til. København bugner med alverdens skønne restauranter, som tilbyder noget til enhver smag. Det må også være svært at sige nej til en kop kaffe og en onsdagssnegl, når der er et utal af hyggelige caféer lige uden for hoveddøren.
En kultur der koster mange penge
Bagsiden af denne voksende kultur er de fortsat voksende priser. Inflation har haft en stor betydning for, hvor meget tingene pludselig koster, og det gælder også priserne på restauranter. Det stopper dog ikke danskerne fra at tage ud og spise jævnligt. Det er en kostelig fornøjelse, at tage ud og spise i Danmark, medmindre du altså vil nyde din middag på McDonalds. Udover fastfoodkæder så findes der heldigvis en hel del muligheder for at spise billigere måltider. Du kan for eksempel vælger at spise på et ghost-kitchen, street food eller bare hente en god omgang take-away mad.